Brand hos kendt virksomhed

Der er ikke fare for, at bygningen brænder ned, oplyser indsatslederen

Brandvæsenet er netop rykket ud til meldinger om brand i en industribygning

Nordvestjyllands Brandvæsen har søndag morgen klokken 07.06 modtaget en anmeldelse om brand på Sletten i Holstebro, hvor firmaet Carl Ras har lager.

Derfor er flere brandbiler rykket ud til adressen, hvor man ved ankomst kunne konstatere en del flammer, oplyser indsatsleder Per Jakobsen.

“Men det er en mindre brand, som vi har godt styr på nu,” siger indsatslederen til TV Midtvest.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere brandbiler er fremme på adressen

Ifølge indsatslederen er der ingen fare for, at bygningen brænder ned, men der kommer til at være opstået brandskader.

Der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår brandvæsenet er færdige med arbejdet på stedet.

Efterfølgende vil det være op til Midt- og Vestjyllands Politi at klarlægge brandårsagen.

Politiet har søndag morgen bekræftet, at man har fundet to døde personer ved et skovområde til en stor sø. Det sker efter en større politiaktion i området, hvor en lang række andre redningsmyndigheder også deltog.