Flere brandbiler er sammen med politiet og en ambulance rykket ud til et alarmopkald fra restauranten Bones
Massevis af blå blink lyser mandag aftenmørket op omkring en Bones-restaurant.
Det sker i forbindelse med et opkald til alarmcentralen.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet meddeler, at mindst seks udrykningskøretøjer befinder sig omkring restauranten, som er blevet evakueret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Udrykningen sker ifølge den indledende anmeldelse, fordi der er brudt brand ud i Bones på Blomstervej i Aarhus-bydelen Tilst.
“Der er røgudvikling fra restauranten, og brandfolk har trukket brandslanger ind i bygningen,” siger vores udsendte.
Der er umiddelbart tale om en mindre brand, som ikke har fået fat i hele restauranten. Situationen har hurtigt kunne meldes under kontrol.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade, men det er uklart, hvornår restauranten åbner for gæster igen.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder herunder, hvorfor branden er brudt ud.
Politikredsen er dog ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser.