Miljøstyrelsen har besluttet, at ansat, som blev tjenestefritaget efter dokumentar, skal tilbage på arbejde.
En medarbejder i Miljøstyrelsen, som midlertidigt blev fritaget for tjeneste i kølvandet på TV 2-dokumentarserien “Den sorte svane”, kan vende tilbage på arbejde.
Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Ifølge styrelsen pegede et medie på en mulig forbindelse mellem medarbejderen og en hovedperson i dokumentaren.
På den baggrund blev den ansatte midlertidigt tjenestefritaget, og styrelsen besluttede at iværksætte en undersøgelse.
Miljøstyrelsen undersøgte medarbejderen i samarbejde med Kammeradvokaten. De undersøgelser er nu afsluttet, lyder det i den kortfattede pressemeddelelse.
– På den baggrund har Miljøstyrelsen besluttet, at medarbejderen skal vende tilbage til arbejde, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
Det fremgår ikke, hvad undersøgelsen konkluderer om medarbejderen. Styrelsen nævner heller ikke, hvem hovedpersonen i dokumentaren er.
Miljøstyrelsen skriver, at man ikke har yderligere kommentarer.
Det skyldes, at man betragter sagen som en afsluttet personalesag.
“Den sorte svane” blev sendt på TV 2 tidligere på året. I dokumentaren bruger TV 2 en muldvarp til at foretage skjulte optagelser i et kriminelt miljø.
En 23-årig mand er blevet dræbt. Onsdag var et mindested placeret på drabsstedet.