Blå blink fylder jysk villavej

Politi og brandvæsen er netop rykket ud til meldinger om brand på en villavej

Søndag eftermiddag ved 15-tiden er Sydøstjyllands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Myntevej i Hedensted.

Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer i forbindelse med meldinger om brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand på en villagrund. Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at der har været brand på grunden.

“Flammerne har blandt andet brændt hul i væggen,” lyder det fra vores udsendte.

Brandfolk har dog hurtigt kunne få situationen under kontrol. Det skete, før branden fik fat i store dele af huset.

Samtidig er der ikke nogen meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

I nat er der sket en anden voldsom hændelse på Amager, hvor en 29-årig læge er blevet stukket med kniv flere gange. En mand er i forbindelse med episoden blevet anholdt og sigtet for at have forsøgt at dræbe lægen.