15. jun. 2022 - 20:54

Bittert-bordel: Fik de helt forkerte ind over dørtærsklen



Arkivfoto

Tirsdag blev to nigerianske kvinder anholdt på et bordel i Aarhus C. Mindst den ene af dem vurderes at være blevet udsat for menneskehandel

Da dørene åbnede på et bordel i Aarhus Centrum tirsdag formiddag, var det ikke den sædvanlige skare, der trådte ind over dørtærsklen. I stedet for at være mennesker på jagt efter et billigt knald, var det mennesker på jagt efter ulovligheder.

SE OGSÅ: STUKKET I RYGGEN EFTER BORDELBESØG

Ind trådte nemlig Østjyllands Politis Udlændingeenhed, der var på kontrol for at tjekke, om arbejderne på bordellet havde papirerne i orden.

Og det var ikke tilfældet.

Politiet traf nemlig to nigerianske kvinder på henholdsvis 31 år og 37 år. Kvinderne havde hverken arbejds- eller opholdstilladelse, og begge blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold og ulovligt arbejde, det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet mistænkte, at kvinderne muligvis var endt på bordellet i Aarhus via menneskehandel. Derfor kontaktede de Center Mod Menneskehandel for at blive klogere på hele redeligheden.

SE MERE: BORDELMUTTER TJENTE NÆSTEN SEKS MILLIONER: SIGTET FOR RUFFERI, HVIDVASK OG BEDRAGERI

Centeret vurderede, at den ene af de to nigerianske kvinder er blevet udsat for menneskehandel, og derfor er hun blevet overdraget til Center Mod Menneskehandel, hvor sagen får sin videre gang. Den anden kvinde sidder fortsat i fængsel. Det kan hun gøre til og med fredag eftermiddag, hvor Udlændingestyrelsen skal have behandlet sagen til.