Bilist kørte ind i skilt: Bil lækkede olie

En bilist kørte sent søndag eftermiddag ind i et vejskilt ved krydset Brønderslev Allé/Englandsvej i Kastrup på Amager.

Det medførte et oliespild fra bilen, som brandvæsenet måtte lægge kattegrus på for at tørre op, så vejen igen blev forsvarlig at køre på.

Der er ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade i forbindelse med påkørslen af skiltet.