Onsdag aften har brandvæsnet, ambulancereddere og politiet været massivt til stede efter de har fået anmeldelse om to ældre herrer , som er kommet galt afsted i en alvorlig ulykke.
Bilen er braget ind i et lyssignal og endt på taget midt på Vingelodden på Ydre Nørrebro i Haraldsgadekvarteret.
PERSONBIL SKRIDER AF VEJEN OG VÆLTER OM PÅ TAGET
De to herrer har siddet fast inde i bilen, men er blevet hjulpet ud af redningsmandskabet.
Det fortæller vagtchef, Henrik Stormer, Københavns Politi til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“De to ældre herrer er kørt ind i lyssignalet, men vi ved endnu ikke, hvordan det er sket. De skal lige en tur forbi Rigshospitalet, hvor de skal tjekkes. Der er ikke tale om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet”, oplyser Henrik Stormer.
Uheldet gjorde, at krydset blev spærret mens arbejdet stod på, men der er nu åbnet op igen.