Et opslag på facebook her til aften har fået stor opmærksomhed.
Efter skriftlig aftale med moren, deler Presse-fotos.dk nu efterlysningen af pigen.
En pige på 12 år er i dag omkring klokken 15 stukket af fra Roskilde. Hun kan være i områderne Roskilde, Taastrup, Greve og Næstved, muligvis også København.
“Hendes telefon er desværre løbet tør for strøm, derfor er vi meget bekymrede”, skriver hendes mor på facebook.
Moren fortæller til Presse-fotos.dk, at de er ude at lede efter hende til aften.
Den unge pige er også efterlyst hos politiet, så hvis du ser eller ved noget, der kan hjælpe politiet, så tag kontakt til dem på 114.