En 93-årig kvinde troede lydene under hendes gulv kom fra dyr. Det viste sig dog at være en nøgen mand, der havde boet der i seks måneder. Og han havde ikke tænkt sig at flytte frivilligt.
Hvis man hører bizare lyde fra sit gulv er første tanke nok ikke, at der bor en nøgen mand nedenunder.
Det skal man dog muligvis til.
Det vil en 93-årig kvinde nok i hvert fald gøre fremover.
I første omgang troede kvinden og hendes familie, at lydene kom fra hunde eller vilde dyr, da det oftest skete om natten.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En dag var det dog så voldsomt, at familien, der bor i Los Angeles, tog kontakt til politiet.
Her blev betjentene mødt af det yderst overraskende syn af en nøgen mand, der havde boet i krybekælderen under huset i et stykke tid.
Det skriver NBC Los Angeles.
Ville ikke komme ud
Den nøgne mand var dog bestemt ikke interesseret i at komme ud, fortæller svigersønnen til den 93-årig dame til mediet.
“Han nægtede at komme ud. Han var ikke bange for hundene, og de to første forsøg med gas lokkede ham ikke ud,” siger han.
Det var først da ordensmagten tyede til tåregas, at han langt om krøb ud.
Her kunne politiet erfare, at det var den 27-årige Issac Betancourt, der havde boet gratis under huset.
Den 27-årige gerningsmand boede dog langt fra i luksus. Krybekælderen er nemlig kun omkring 60 centimeter høj.
Familien udtaler til NBC, at de nu vil sikre krybekælderen mod, at noget lignende nogensinde kan ske igen.
Issac Betancourt blev anholdt for ulovlig indtrængen.