Alvorligt: Mand ramt i hovedet med økse – 3 personer anholdt

Arkivfoto - Politi

En mand er natten til tirsdag blevet ramt i hovedet med en økse.

Politi og redning var natten til tirsdag til stede på Sundholmsvej på Amager, hvor en mand er blevet ramt i hovedet med en økse.

Vagtchefen Steffen Ladeby oplyser til TV2 at manden er svært tilskadekommen, men kan ikke oplyse, om han er i livsfare.

Tre personer skulle efterfølgende være blevet anholdt i forbindelse med økseoverfaldet, og vil nok skulle igennem et grundlovsforhør i løbet af tirsdag.

Om nogle af de involverede personer har forbindelse til bandemiljøet vides ikke.