Alvorlig kriminalitet: Politiet leder efter Gabriel

Foto: Politiet

Politiet efterlyser 22-årige Gabriel Hamadi i forbindelse med alvorlig kriminalitet.

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne i kontakt med den 22-årige Gabriel Hamadi i forbindelse med alvorlig kriminalitet. De vil ikke fortælle, hvad kriminaliteten består i.

Politiet har forsøgt at komme i kontakt med 22-årige uden held.

Derfor efterlyser de ham nu med navn og billede i håb om, at borgere, der ved hvor han opholder sig eller har set ham, kontakter politiet.

Politiet er bekendt med, at han blandt andet færdes i Herning, Aarhus og København.

Gabriel Hamadi beskrives som
• Mand
• 22 år
• 179 cm høj
• Muskuløs af bygning
• Sort hår og sort fuldskæg
• Mellemøstlig af udseende

Politiet opfordrer borgere til ikke selv kontakt til Gabriel Hamadi, men kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger om hans færden eller opholdssted.

Oplys gerne journalnummer 4100-76141-00291-23.

Foto: Politiet