En person er alvorligt kvæstet i forbindelse med en hændelse, oplyser politiet. En lægehelikopter er netop landet på stedet
Mandag middag har en mand været involveret i en soloulykke og har i den forbindelse påkørt et vejskilt.
Politiet oplyser, at der er sket alvorlig personskade, og at vejen i den forbindelse er blevet afspærret.
“Han bliver nu fløjet på hospitalet og er kommet alvorligt til skade. Vejen er afspærret i begge retninger,” siger kommunikationsmedarbejder ved Nordsjælllands Politi Mikkel Thrane.
(Artiklen fortsætter under billedet)
I en uddybbende kommentar fortæller Nordsjællands Politi, at de endnu ikke er klar over, hvad der har forårsaget solouheldet på Hillerødvej i Frederiksværk.
Af hensyn til sagens omstændigheder har Presse-fotos.dk spurgt politikredsen, om bilisten har fået et ildebefindende.
“Vi kender ikke årsagen endnu – herunder om han har fået ildebefindende,” siger kommunikationsmedarbejder Sabrina Skjødt til Presse-fotos.dk.
Den nærmere identitet på manden herunder alder samt de nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke kendt.
Nordsjællands Politi oplyser klokken 13.30, at Hillerødvej nu er åbent for trafik i begge retninger igen.
Presse-fotos.dk følger sagen …