Ældre mand faret vild: Politiet søger om hjælp

Politiet søger lørdag eftermiddag hjælp i offentligheden. En ældre mand er forsvundet og derfor håber politiet at borgere kan hjælpe med at få ham hjem.

På det sociale medie X skriver politiet, at familien er bekymret for den forsvundne Poul-Erik.

Den 83-årige er formentlig faret vild og lider af demens. Derfor har politiet indledt en større aktion for at få Poul-Erik hjem i god behold.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Midt- og Vestsjællands Politi søger hjælp til at finde 83-årige Poul-Erik.

“Familien savner Poul-Erik, der sidst er set i morges i området mellem Solrød og Havdrup, hvor han formentlig er faret vild”, skriver politikredsen i opslaget.

Han beskrives som:

  • 83 år
  • 170 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Kan fremstå konfus grundet begyndende demens.

Ring 114, hvis du kan hjælpe med at finde Poul-Erik.

Samme eftermiddag har Giftlinjen slået alarm. Sundhedsfaglige eksperter har observeret en stigende tendens i brugen af en bestemt svamp i Danmark.