Adskillige udrykningskøretøjer er torsdag middag hastet ud til et boligkvarter i Risskov. Både politiet, beredskabet og en ambulance er blevet rekvireret.
Harald Selmers Vej i Aarhus-forstaden Risskov er torsdag ved middagstid overrendt af adskillige udrykningskøretøjer.
Både Østjyllands Beredskab, Østjyllands Politi og præhospitalt personale er blevet kaldt til adressen.
Ifølge en melding fra stedet er der både blevet rekvireret en sprøjte og en drejestige fra beredskabskredsen.
(Artiklen fortsætter under billederne)


En politibetjent ses bevæge sig rundt i området omkring et etagebyggeri på vejen i Risskov. Beredskabsfolkene står samlet ved udrykningskøretøjerne.
Østjyllands Beredskab har en indstatsleder på stedet.
En transportbåre ses desuden stå inden for en dør i det, der tilsyneladende er en opgang.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.








