LIVE fra retten: Familiefar skudt og brændt

Læs vores liveblog direkte fra retten nederst.

En 52-årig familiefar blev sidste år skudt i hjertet på klos hold i et værksted på Hesselager i Brøndby.

Hans lig blev senere fundet afbrændt og forkullet i et skovområde nær Skovtårnet i Rønnede af en hundelufter.

En 59-årig sad to dage i sidste uge på anklagebænken i Retten i Næstved.
I dag, torsdag, er sidste retsdag i sagen.

Manden er tiltalt for manddrab ved at have skudt sin 52-årige forretningspartner med en pistol.
Han er derudover også tiltalt for usømmelighed omgang med lig og brud på våbenloven.

Han har tidligere erkendt usømmelig omgang med lig, men nægter sig skyldig i drab og ulovlig besiddelse af en 9 millimeter pistol.
Den tiltalte bedyrer, at hans 52-årige forretningspartner blev dræbt ved at uheld.

Presse-fotos.dk har dækket sagen tæt og har flere gange været til stede, når politiet har sporsikret i blandt andet Brøndby.

Vi var ligeledes til stede i Retten i Næstved tirsdag og onsdag i sidste uge, og er det igen i dag.

(Livebloggen starter under billedet)

Politiet sporsikrede blandt andet adskillige tønder i forbindelse med sagens omfattende efterforskning.
Se også
Efter drab på familiefar: Trækker pistol i retten
Se også
Myrdet og brændt: “Din fucking luder”
Se også
Først skød de familiefar, så gravede de graven, så badede de ham i benzin og så tændte de det

09.56

Tiltalte kommer ind

Den tiltalte er netop kommet ind af døren med sin forsvarer.

Han er klædt helt i sort med en rullekrave under sin skjorte.

Den tiltalte er spinkel, med gråsprængt hår og kigger tomt ud i luften.

Tre politibetjente sidder bag ham, mens tre andre betjente står på hver sin side af tilhører- og pressepladserne.

09.23

Velkommen til livebloggen

Presse-fotos.dk er på plads i Retten i Næstved.
På dagens retsmøde forventes det, at sagen afsluttes.
Vi skal igennem kendelsen om skyldsspørgsmålet, bemærkninger om straf og til sidst afsiges der dom i sagen.

Retsmødet starter klokken 10.00.

Annonce
Annonce
Annonce