71-årig dræbt: Fundet ved Coop 365

En 71-årig mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri ved Birkedommervej i Nordvest i København torsdag.

En 71-årig mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri ved Birkedommervej i Nordvest i København torsdag.

Det oplyser Københavns Politi på X.

En 47-årig mand er anholdt og vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Både den dræbte og den anholdte er danske statsborgere, oplyser politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet var talstærkt til stede i området efter drabet

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup oplyste torsdag aften til Ritzau, at politiet var massivt til stede på Smedetoften i Nordvest i København efter et knivstikkeri.

Anmeldelsen blev modtaget klokken 16.49, hvorefter én person blev anholdt ved supermarkedet Coop 365. Det område blev derefter spærret af.

Politiet satte efter hændelsen et mobilt kontor op på stedet, ligesom teknikere blev tilkaldt.

Vagtchefen har tidligere på aftenen oplyst til Ekstra Bladet, at der ikke er tale om bandekriminalitet, og til B.T. har han oplyst, at politiet leder efter endnu en gerningsmand.

I en anden hændelse er politiet sammen med øvrigt redningsmandskab rykket ud til et motorcykelstyrt. Politiet har senere meldt ud, at en ung mand som følge af hændelsen har mistet livet.

En akutlægebil og en ambulance er fremme