Onsdag aften er politiet og redningsmandskabet hastet til Islelund i Rødovre, hvor de er i gang med en redningsaktion i en vaskekælder.
Det fortæller vidner til presse-fotos.dks udsendte på stedet.
“En 4-årig sidder fast i en centrifuge i kælderen og kan ikke komme ud. Beredskabet er i gang med at skære ham fri fra maskinen”, lyder meldingen fra stedet.
LIGE NU LÆSER ANDRE: BIL PÅKØRER TRÆ: FØRER KØRT PÅ HOSPITALET
Den 4-årige er kravlet ind i maskinen og sidder fast, oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.
“Vi har været på stedet og der er ikke meldinger om, at barnet skulle være i fare eller være kommet alvorligt til skade”, fortæller vagtchefen.
Redningsaktionen er fortsat i gang, men ventes at blive afsluttet indenfor kort tid. Hvordan barnet er kommet til at sidde fast i maskinen, er endnu uvist.