Straksdom: Aarhusianer fængsles i seks år efter onsdags-anholdelse

En 39-årig mand bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus, hvor han er sigtet i en amfetaminsag

Retten i Aarhus har torsdag idømt en 39-årig mand en straksdom på seks års fængsel for besiddelse af flere kilo amfetamin på sin bopæl i Sabro.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Manden erkendte forholdene og modtog dommen.

Manden blev anholdt onsdag, efter at politiet havde foretaget en ransagning på en adresse i Sabro.

Politiet ransagede adressen, som er mandens bopæl, i forbindelse med en efterforskning.

Ifølge døgnrapporten havde man fået oplysninger om, at der blev opbevaret narko på adressen.

Østjyllands Politi fandt også to pebersprays i forbindelse med ransagningen.

En straksdom er en dom, der afsiges meget kort tid efter en anholdelse, og som normalt afsones umiddelbart efter.

Manden forblev fængslet efter grundlovsforhøret.

/ritzau/