17. mar. 2023 - 10:16

25-årig mand er bag tremmer: Sigtet for brandstiftelse – og drabsforsøg på 19-årig mand!



En 25-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag om brandstiftelse og forsøg på drab på skolehjemmet Campus Djursland nær Grenå.

Østjyllands Politi skriver på Twitter:

“Den 25-årige mand, der er mistænkt for at have forbindelse til branden på Campus Djursland i Grenaa, blev ved gårsdagens grundlovsforhør ved retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger frem til d. 12. april. Han kærede kendelsen til landsretten”

I en pressemeddelelse torsdag sagde politiinspektør ved Østjyllands Politi, Jesper Bøjgaard Madsen:

LÆS OGSÅ: Brandstiftelse på skolehjem: Sådan ser der ud nu!

“Vores efterforskning pegede i retning af den 25-årige, og derfor har vi søgt efter ham. Det førte til, at han onsdag kl. 20.01 meldte sig selv på politigården i Aarhus, hvor han blev anholdt. Der vil gå et stykke tid, før vi har samlet alle brikkerne i forhold til hændelsesforløbet, men anholdelsen af den 25-årige er et vigtigt skridt fremad i vores videre efterforskning”.

Politiet havde i forvejen anholdt en 19-årig kvinde, en 20-årig kvinde og en 54-årig kvinde i sagen.

LÆS OGSÅ: Ny udvikling i sagen med skolebrand

To af kvinderne er ligeledes blevet varetægtsfængslet. Den 20-årige kvinde fik sin anholdelse opretholdt i tre døgn.

Branden brød ud på Campus Djursland tirsdag aften. En 19-årig mand kom meget slemt til skade i forbindelse med branden, og han blev fragtet til Rigshospitalet i København med læge-helikopter.

LÆS OGSÅ: Brand på skolehjem: Tre kvinder sigtet for brandstiftelse og drabsforsøg

Han overlevede sine kvæstelser.