21-årig kommet meget slemt til skade: 19-årig er anholdt!

Københavns Politi har anholdt en 19-årig mand i forbindelse med sagen om en 21-årig mand, der er svært tilskadekommen.

Det oplyser politiet på det sociale medie X.

Den 19-årige vil mandag klokken 14.45 blive fremstillet i et grundlovsforhør i dommervagten i Københavns Byret.

LÆS OGSÅ: 21-årig erklæret død: Det er han ikke!

Politiet vil ikke oplyse yderligere om, hvad den 19-årige sigtes for.

Politiet meldte mandag morgen den 21-årige mand død, men sagde ved middagstid mandag, at han alligevel ikke er død, men i stedet svært tilskadekommen.

Det er han efter at være blevet overfaldet, oplyser politiet på X mandag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: KÆMPE politiaktion: 21-årig erklæret død

Politiet modtog natten til mandag en anmeldelse om, at den 21-årige var blevet indbragt til en skadestue.

Siden har politiet været massivt til stede ved Pilesvinget i Brønshøj.

Opdatering kl. 14.40: Politiet meddeler, at grundlovsforhøret i stedet finder sted i Retten på Frederiksberg.