19-årig mister livet efter soloulykke 

En 19-årig mand, der natten til torsdag kørte galt ved Silkeborg, er død af sine kvæstelser.

Det oplyser politiet til Midtjyllands Avis.

Der var tale om en soloulykke, hvor den unge mand lidt efter midnat kørte ind i et træ på Sejsvej ved Silkeborg.

En forbipasserende anmeldte ulykken til politiet, og den 19-årige blev kørt til hospitalet, hvor hans tilstand blev betegnet som kritisk.

LÆS OGSÅ: 19-ÅRIGE JACOB OMKOM I TRAFIKULYKKE: NU HAR VENNERNE SAMLET IND TIL HANS MOR

Fredag blev han erklæret død, oplyser politiet.

Efter ulykken fortalte Midt- og Vestjyllands Politi, at en passager i bilen fik mindre skader og blev kørt på sygehuset til tjek. Ifølge Midtjyllands Avis var det mandens 14-årige kæreste.

Som det er kutyme ved alvorlige trafikulykker har en bilinspektør undersøgt stedet. Bilinspektører kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

LÆS OGSÅ: 19-årig død efter sammenstød med træ: Nu mindes han ved stort optog

Resultatet af undersøgelserne er mandag eftermiddag endnu ikke klar.

BILLEDER FRA MINDEHØJTIDELIGHEDEN: