Politiet massivt til stede i skudsikre veste

Politiet har rigeligt at se til denne tirsdag, hvor der i hele landet foregår dramatiske hændelser.

I Ribe i det sydlige Jylland er politiet også massivt til stede og iført skudsikre veste.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i øjeblikket til stede i Ribe, hvor de har afspærret den nordlige ende af Saltgade, samt den vestlige ende af Seminarvej og Tømmergangen. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Området, som ligger nær Ribe gågade, har været afspærret siden klokken 14. 

Det skriver JydskeVestkysten.

En ambulance skulle også være ankommet til stedet.

På X forklarer politiet selv, at de er massivt til stede i Ribe på flere lokationer i forbindelse med en hændelse.

‘Flere steder er afspærret, og afspærringerne forventes opretholdt i længere tid. Politiet anmoder borgerne om at følge politiets anvisninger på stedet. Vi melder yderligere ud snarest muligt’, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Muligt bombeattentat: Facaden er eksploderet ud over det hele