Politiet i stor aktion: Rykker ud til flere havne

Torsdag formiddag rykkede flere patruljer og både ud til flere havne, da man havde fået melding om et mistænkeligt forhold. Efter mange timers efterforskning kan politiet nu komme med nyt.

Politiet rykkede ud, da man havde en formodning om, at borgere kunne være i fare i området. Med flere patruljer og en patuljebåd har politiet været ude og undersøge området omkring havnene.

Det har vist sig, at en mand har fremsat trusler gennem sociale medier og derfor måtte politiet ud og undersøge alvoren.

Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet rykkede ud til flere havne på Bornholm. Her ses patruljebilen ved Gudhjem

“Bornholms Politi fik torsdag morgen en anmeldelse om, at en borger på et socialt medie havde udgivet et opslag, der kunne opfattes som en trussel mod borgere på Christiansø. Der blev derfor igangsat en større politiaktion, som blandt andet involverede Bornholms Politis patruljebåd, som blev sendt mod Christiansø”, skriver politikredsen.

Aktionen har resulteret i en anholdelse af en 27-årig mand på en adresse i Rønne. Politiet mistænker, at den anholdte er personen bag truslerne.

Det fortæller Henrik Schou, vicepolitiinspektør i Bornholms Politi.

“Vi vurderer, at det delte indhold havde til hensigt at skabe utryghed, og vi tager altid den slags anmeldelser meget alvorligt. Derfor reagerer vi hurtigt for at overblik over situationen, og vi får hurtigt pågrebet den mistænkte”, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Den 27-årige er blevet afhørt og overdraget til de sociale myndigheder.

Samme dag er det oplyst, at flere børn er blevet indlagt på hospitalet. De er alle blevet forgiftet af de ulovlige puff bars, som er blevet meget populære hos især unge.