Pelle Hvenegaard i sorg: ‘Jeg er så ked af det’

Arkivfoto: Skuespiller og tv-vært Pelle Hvenegaard holder foredrag, som tager udgangspunkt i hans bog 'Kære Ukhona: Det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen'.

Pelle Hvenegaard træder ind i debatten. “Jeg giver Tine fuldstændig ret – skaden er sket”, siger han.

Efter planen skulle en ny lov om såkaldt ‘arbejdspligt’ i kontanthjælpssystemet træde i kraft den 1. juli.

Loven, der ville medføre lavere ydelser til indvandrere og adoptivbørn, bliver dog lavet om, før den træder i kraft til sommer.

Det meddelte beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) efter et besøg i ‘Go’ morgen Danmark’, hvor ministeren i et opslag på Instagram efterfølgende skrev, at hun havde lyttet til kritikken, hvor tv-vært Tine Gøtzsche blandt andet udtalte, at hun var gal.

Nu stempler endnu en kendt skikkelse ind i debatten og tager bladet fra munden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Tine Gøtzsche til Dansk Melodi Grand Prix 2024. Tv-værten var rasende over den nye lov om ‘arbejdspligt’ i kontanthjælpssystemet.

‘Det er helt klart en fejl’

Pelle Hvenegaard har nemlig også været personligt berørt af sagen, da han har en tiårige datter, der er adopteret fra Sydafrika.

“Da jeg så det første gang, tænkte jeg med det samme: Det kommer de til at lave om. Det er helt klart en fejl,” siger tv-værten til B.T.

Derfor sagde Pelle Hvenegaard ikke noget. Før nu. For han vidste godt for en måned siden, at brøleren dengang ville ende med at blive gjort om.

“Det var skamfuldt, at de ikke bare lagde sig fladt ned med det samme. Så jeg giver Tine fuldstændig ret: Skaden er sket,” slår Pelle Hvenegaard fast.

Debatten har selvsagt også fyldt hjemme hos Pelle Hvenegaard og hustruen Caroline.

“Jeg blev så ked af det, også på vegne af alle de adopterede, som nu skal stå og føle sig udskammet fra højeste sted,” siger Pelle Hvenegaard og fortsætter:

“Jeg kender også rigtig mange voksne adopterede, som blev rigtigt kede af det. Altså rigtigt kede af det. Identitetsmæssigt er det jo svært, og så får du bare at vide fra øverste sted, at du ryger i en helt anden kategori.”

Fejr DR’s 100-års jubilæum med genoplevning af ikoniske tv-øjeblikke og legendariske programmer, der har formet Danmark.