Pas på: Her står fartkontrollen gemt langs motorvej

En fotovogn står torsdag eftermiddag gemt langs en travl motorvejsstrækning, hvor mange bilister bliver blitzet. Derfor kan mange speeder-bilister risikere at afslutte arbejdsdagen med en bøde, hvis de ikke er opmærksomme

Politiet holder øje med de mange travle danskere, som skal hjem fra arbejde torsdag eftermiddag.

Det betyder mange køretøjer på motorvejen, men det kommer formentlig til at blive en dyr fornøjelse for flere, når de slutter dagen med en hilsen fra politiet i deres e-Boks.

En fotovogn er torsdag eftermiddag nemlig på plads nær en rasteplads på motorvejen og blitzer de bilister, der træder for hårdt på speederen.

Fotovognen er godt skjult på en sidevej, men blitzer altså motorvejsbilisterne, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fotovognen står godt gemt og når bilisterne får øje på den kan det allerede være for sent at sætte farten ned, inden man bliver blitzet.

“Fotovognen er opstillet ved Skærup rasteplads på E 45 lige før Vejle syd i nordgående retning, hvor der lige nu er mange bilister”, lyder tilbagemeldingen.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvor længe fotovognen vil stå ved motorvejen, eller hvor mange der er blevet blitzet.

Samme eftermiddag sidder mange bilister nu fast i trafikken på motorvejen. Et uheld har skabt stor kaos og motorvejen er blevet spærret.