Nye detaljer om pavens død

Mandag morgen udsendte Vatikanet nyheden om, at pave Frans var afgået ved døden. Nu kommer flere detaljer om hans død

Den katolske kirkes overhoved, pave Frans, er som 88-årig mandag afgået ved døden efter mere end 12 år i embedet.

Hele dagen er reaktionerne strømmet ind fra hele verden i kølvandet på pavens død.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Peterskirken, hvorfra den nye pave bliver præsenteret første gang.

Blandt andet JD Vance, der mødte paven så sent som søndag, og den russiske præsident Vladimir Putin har reageret.

Tidligere på dagen oplyste Vatikanet i en erklæring om pavens død, hvor det fra kardinal Kevin Farrell lød:

“Klokken 7.35 i morges (lokal tid) vendte biskoppen af Rom, Frans, tilbage til Faderens hus. Hele hans liv var dedikeret til at tjene Herren og hans kirke,” sagde kardinalen tidligere.

Mandag eftermiddag er der nye detaljer fremme i offentligheden om pavens død.

Pave Frans døde ifølge kilder nemlig på Gemelli-hospitalet i den italienske hovedstad, Rom, skriver Sky News.

Derudover lyder det, at hans død var ‘fredelig’.

Gemelli-hospitalet er Roms største hospital og her var paven også indlagt i fem uger i februar og marts, hvor han blev behandlet for en dobbeltsindet lungebetændelse.

Han blev udskrevet den 23. marts.

Under linket kan du se flere billeder fra Vatikanet fra i dag.

Den amerikanske vicepræsident JD Vance mødtes så sent som søndag med paven i Vatikanet. Vance har også netop reageret på nyheden om pavens død.