Ny dokumentar om Ukraine: ‘Vigtigt at sikre troværdig og nuanceret formidling’

Illustrationsfoto.

En ny dokumentar vises snart på DR. Dokumentaren fortæller, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål.

Snart udkommer en ny dokumentar om Ukraine.

Dokumentaren viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål og vises på DR i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine.

Det skriver Moesgaard i en pressemeddelelse.

Hvis man vil vide noget om historie, skal man ikke lytte til, hvad Putin siger. Hvis man derimod vil vide noget om Putins visioner for fremtiden, skal man lytte meget nøje efter, hvad Putin siger om historie.

Sådan siger den britiske historiker Jade McGlynn fra Oxford University i den nye danskproduceret dokumentarfilm.

Dokumentaren bærer titlen ‘Den ukrainske skat’ og tager udgangspunkt i udstillingen ‘RUS – vikingerne i øst’, som blev vist på Moesgaard i 2021.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Udstillingen åbnede dørene for besøgende blot 14 dage før den russiske invasion af Ukraine.

‘Den ukrainske skat’ følger både udstillingens tilblivelse samt vikingernes påvirkning i det ukrainske område.

Flere kulturinstitutioner i Ukraine bliver besøgt, alle angrebet af Rusland, hvilket giver et indblik i, hvordan historie bruges som et våben i krigen og som grundlag for Putins drømme om et genrejst Rusland.

“’Den ukrainske skat’ viser, hvor stor en rolle historien og kulturarven spiller i en krig, og hvor helt afgørende historien er for et folks identitet og fortælling om, hvem der har ret, og hvilke værdier der er de rigtige. Dermed får vi også et meget klart eksempel på, hvor vigtigt det er at sikre en troværdig og nuanceret formidling af historien,” siger Mads Kähler Holst, Direktør på Moesgaard, i pressemeddelelsen.

‘Den ukrainske skat’ vises på DR1 og DR2 mandag den 24. februar 2025. 

TV 2-serien ‘Badehotellet’ er en af de mest elskede danske serier, og nu kommer der godt nyt fra TV 2.