Det er stadig ikke aftalt og underskrevet, men hvis man indleder en våbenhvile skal Vladmir Putin i den grad overholde den, ellers vil det få seriøse konsekvenser for Rusland.
Nu går den ikke længere. Det er alvor denne gang, hvis ikke Putin holder sit ord vil det få alvorlige konsekvenser for hans elskede Rusland.
Sådan lyder det fra Storbrittaniens premierminister, Keir Starmer, i et interview med the Guardian.
Det er henover de sidste par uger, at man mere og mere har diskuteret mulighederne for en våbenhvile, hvor man håber på at lande en aftale snarest muligt.
Ukraine og USA har lagt op til en månedlang våbenhvile, men indtil videre vil Putin kun gå med til en våbenhvile for angreb på energiinfrastruktur i Ukraine.
Flere europæiske lande har samtidig meldt sig klar til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine i tilfælde af en våbenhvile eller fredsaftale. Det scenarie har Rusland været meget kritisk over for.
Rusland og Putin mener, at det er en forudsætning for fred, at Vesten ophører med deres støtte til Ukraine militært, hvilket kan synes mærkeligt når Rusland selv må modtage hjælp fra Nordkorea og Belarus for eksempel.
Men det skal Rusland slet ikke blande sig i. Det har nemlig et meget specifikt formål, siger Starmer.
“Pointen med sikkerhedsarrangementerne er at gøre det klart for Rusland, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis de bryder en aftale”, siger han og tilføjer:
“Det er derfor, det vil kræve en amerikansk komponent; fordi det skal være klart for Putin, at der vil være alvorlige konsekvenser, hvis han bryder aftalen. Så formålet med denne plan er at sikre, at vi opretholder freden – som det er i Estland og alle de andre lande, hvor vi er udstationeret.
Hvad konsekvenserne kan indebære vil Keir Starmer dog ikke nævne noget om.
Keir Starmer har dog heller ikke den store tiltro til Vladimir Putin, som tidligere har vist at han ikke evner at overholde en våbenhvile.
Den britiske premierminister tvivler dog på, at Putin kommer til at overholde en våbenhvile, som han tidligere har vist sig ikke at overholde
“Det ved vi, for det er sket før. Jeg er helt overbevist om, at det vil ske igen”, siger han ifølge BBC.
Ifølge Starmer ønsker Putin et ‘forsvarsløst Ukraine’, men for eksempel udstationerede soldater skal være et værn til at sikre et ‘sikkert og suverænt’ Ukraine.
– Du lader ikke den person, der har invaderet dit land, fortælle dig, hvilken forsvarskapacitet du har. Så jeg er ikke overrasket over, at Putin siger: ‘Jeg ville meget hellere, at Ukraine ikke havde noget forsvar’, for det er præcis, hvad der skete før i Minsk i 2014, og han brød linjen, så jeg mener, at vi har brug for dobbelt sikkerhed i stedet for.