Aktivister fra klimaorganistionen Nødbremsen ødelagde torsdag aften et stort juleshow i Royal Arena. Nu er der oplysninger om, hvilke konsekvenser hændelsen får for aktivisterne
En efter en blev klimaaktivisterne torsdag aften ført væk fra scenen af en vagt, efter de var gået op på scenen i Royal Arena og afbrød en stor julekoncert.
Oppe på scene havde demonstranterne kort forinden holdt et stort banner op med klimakollaps.
Til trods for at klimaaktivisterens indtræden på scenen forstyrrede tusinder af menneskers aften, vil optrinnet ikke få konsekvenser for aktivisterne, lyder det.
“Julen er hjerternes tid, og det er korrekt, at der i går aftes var nogle unge mennesker med noget på hjerte i forbindelse med julekoncerten. De blev hurtigt og udramatisk ført væk. Episoden er blevet evalueret internt og vil ikke føre til politianmeldels,” siger Royal Arenas PR-konsulent Jesper Traunberg ifølge B.T..
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hændelsen torsdag aften på scenen i Royal Arena er langt fra den første forstyrende protelst, som Nødbremsen foretager.
Nødbremsen mener, at samfundet står over for et eskalerede klimakollaps, der kalder på omgående og drastisk handling.
‘Samtidig er regeringen med til at eskalere den situation, vi står i, – feks ved at anlægge nye motorveje for 26 milliarder kroner. Vi kan ikke længere være tilskuere til, at vores regering fører en politik, der eskalerer klimakollapset,’ oplyser klimaorganisationen på sin hjemmeside.
Klimaaktivister benytter sig ofte af civilulydighed for at få deres budskaber frem. Det sker blandt andet ved blokader.