Narkobilist brager ind i fodgænger

Tirsdag aften har en narkobilist med høj fart ifølge politiet påkørt en ældre mand, der gik på fortovet

En ældre mand er kort efter klokken 19.00 blevet hastet på hospitalet i en ambulance med udrykning.

Det sker, efter han blev ramt af en bil, der væltede om på siden og ramte ham, mens han gik på fortovet.

“Føreren mister kontrollen, bilen rammer en fortovskant, vælter op på siden og fortsætter hen over fortovet, hvor den rammer en fodgænger,” fortæller indsatsleder fra Fyns Politi Carsten Petersen til Fyens Stiftstidende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ligger den forulykkede bil på siden

Den alvorlige ulykke er sket på Svendborgvej i Faaborg, og den ældre mand er blevet hastet på Odense Universitetshospital.

Føreren af den forulykkede bil er en yngre mand, som politiet mener er påvirket af stoffer. Manden er blevet anholdt.

Den ældre mand blev kvæstet under påkørslen, men hans nærmere tilstand er ikke blevet beskrevet af politiet.

Både en akutlægebil og en ambulance har sammen med politi og brandvæsen deltaget i redningsarbejdet på ulykkesstedet.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Under et voldsomt motorvejsuheld er en lastbil kørt gennem et autoværn på en travl motorvejsstrækning og er havnet i modsatte vejbane. Kaos og forsinkelser er brudt ud på motorvejen, og der advares mod op til tre timers forlænget rejsetid.