Mette Frederiksen: Helt ny melding om Ukraine

Statsminister Mette Frederiksen kommer nu med en helt ny Ukraine-melding i forbindelse med et vigtigt topmøde i Paris, hvor de største europæiske nationer har deltaget

Mette Frederiksen har mandag været inviteret i det fine selskab ved et hasteindkaldt topmøde i Paris på invitation af den franske præsident Macron.

Foruden Mette Frederiksen og Macron deltog også statsledere fra Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen, Spanien og Holland samt præsidenten for Det Europæiske Råd, EU-kommissionsformanden og NATOs generalsekretær, Mark Rutte.

I forbindelse med mødet er den danske statsminister kommet med en ny Ukraine-melding.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Under en reportagetur til Ukraine besøgte Presse-fotos.dk en gravplads for urkainske soldater i Lviv

Udmeldingen sker i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

“Vi skal øge den militære støtte til Ukraine, vi skal producere mere, og vi skal gøre det hurtigere. Og så skal vi fjerne begrænsningerne på ukrainernes brug af våben, så de reelt kan forsvare sig mod russerne uden at have den ene arm vredet om på ryggen. En våbenhvile må ikke føre til russisk genoprustning, der afløses af nye russiske angreb,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Før mødet lød det blandt andet fra Mette Frederiksen:

”Alt det ser jeg frem til at drøfte i Paris, og jeg er glad for, at præsident Macron har taget initiativ til mødet. Jeg fornemmer en ny, europæisk beslutsomhed, en alvor og en handlekraft, der er nødvendig,” oplyser statsministeren.

Det uformelle topmøde i Paris har fundet sted i Élyséepalæet, hvor Mette Frederiksen har repræsenteret de nordiske og baltiske lande.

Det har eksperter tidligere på dagen kaldt et stort skulderklap til den danske statsminister.

Presse-fotos.dk har tidligere under en reportagetur til Ukraine været i kontakt med den 28-årige, sårede soldat Nazar. Han blev ramt i et russisk missilangreb i starten af krigen og er nu bundet til en kørestol, men han har en vigtig besked til danskerne.