En massiv udrykning er blevet sendt til Forsvarsministeriet tirsdag formiddag. Både politiet og beredskabet er talstærkt til stede.
De mange udrykningskøretøjer er netop landet på Holmens Kanal i København, da de er blevet tilkaldt som assistance.
De første brandfolk på stedet var blevet kaldt til en melding om en automatisk brandalarm, men det har senere vist sig, at der udbrudt brand inde i bygningen.
Sådan skriver Hovedstadens Beredskab på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Hovedstadens Beredskab er til stede på Holmens Kanal i forbindelse med automatisk brandalarm som blev opgraderet fra stedet grundet melding om ild i opvaskemaskine”, lyder det i opslaget.
Brandfolkene har fået styr på situationen og vil gå i gang med at lufte ud i bygningen om kort tid.
Vejen er spærret ved Forsvarsministeriet, men man regner med at åbne op indenfor kort tid.











