Massiv udrykning: Brand i Aarhus Tech

Flere brandstationer er sat ind i kampen mod flammerne, efter der er udbrudt brand på Aarhus Tech

Lyden fra sirener og synet af de blå blink er onsdag aften efter klokken 18.00 massiv på Halmstadgade 6 i det nordlige Aarhus.

Her har blandt andet Aarhus Tech adresse.

“Da vi ankommer, er der mindst fire politibiler til stede, og det første hold af brandbiler ankommer også. Brandvæsenet har kørt stigen op og forsøger at slukke branden oppefra,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er dele af den store udrykning

På det sociale medie X bekræfter Østjyllands Brandvæsen, at der er flammer i bygningen.

‘Vi har indsat to stationer på en mindre brand i taget på adressen Halmstadgade,’ oplyser brandvæsenet og tilføjer:

‘Der er styr på branden og vi er igang med efterslukning. Vi forventer at være på stedet en time endnu.’

Det bliver efterfølgende en opgave for Østjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder, hvorfor den er brudt ud.

Der er ikke meldinger om, at nogen skal være kommet til skade.

Den 37-årige Ahmad er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er de alvorlige forbrydelser, han har begået