Maskerede og bevæbnede mænd bryder ind hos 18-årig: “Vi slår din kæreste ihjel”!

En voldsom episode har fundet sted i det fynske, hvor en 18-årig mands kæreste var alene hjemme med en veninde. En gruppe maskerede, sortklædte mænd sparkede døren ind, og så startede et decideret mareridt.

En 18-årig mand er lige nu gået i flyverskjul.

Den maskerede gruppe mænd sparkede angiveligt døren ind til lejligheden hos hans kæreste, hvor de meget gerne ville have af vide, hvor manden befandt sig hende.

De sparkede sig adgang til lejligheden, og begyndte herefter at smadre løs på møblerne i lejligheden med en stor forhammer. Samtidig med det voldelige optrin blev der også holdt en pistol op for tindingen af den 18-åriges kæreste.

Alt det er kommet frem, da en 18-årig mand i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

Han sigtes blandt andet for vold, ulovlig tvang, trusler, ulovlig våbenbesiddelse samt hærværk. Han erkendte dog ikke et eneste af forholdene. Han nægtede også at svare på spørgsmål.

Derfor blev retten heller ikke meget klogere på, hvorfor gruppen på fem eller seks mænd natten til fredag sparkede døren ind til lejligheden på Thujavej i Dyrup.

Kvinden i lejligheden begyndte at skrige, da mændende sparkede sig adgang til lejligheden, hvorefter hun blev bedt om, at tie stille.

“Hvor er han!? Vi slår ham ihjel”, råbte manden som pegede på kæresten med en pistol.

Gruppen med de maskerede mænd ledte efter kvindens kæreste. På trods af maskeringen kunne kæresten genkende manden med pistolen samt en af de andre mænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Manden som smadrede inventaret med en kæmpe forhammer har kendt hendes kæreste siden de var børn. Kæresten, som befandt sig i lejligheden havde flere gange spist med ham og hendes kæreste.

De skulle dog have været uvenner siden sidste sommer, af årsager som hun ikke kender til.

Med pistolen presset helt op mod tindingen blev hun endnu en gang bedt om at fortælle, hvor hendes kæreste befandt sig.

Overfaldet stod på i cirka to minutter. Da de forlod lejligheden havde de taget hendes telefon med sig.

Politiet fandt ham og blev smidt ud

Til hendes held fandt politiet frem til hendes kæreste først, hvor de kunne forklare ham, hvad der netop var sket.

Han ringede derefter straks til en, kunne anklageren fortælle, da hun læste højt fra politiets rapport.

‘Hey, min bror, der er sket noget. Væk de andre!’ sagde han, hvorefter han sagde nogle ord på arabisk.

Herefter ville han ikke længere tale med politiet og lukkede sin dør.

Senere på aften fandt en patrulje frem til en af de formodede gerningsmænd. Derfor sad den 18-årige mulige gerninsmand i dag for Retten i Odense.

Politiet fandt en elefanthue i hans bil, men ingen pistol. Politiet har efterlyst manden med pistolen, som kvinden genkendte.

Hans forsvarer mente ikke, at der var grundlag for en varetægtsfængsling. Det var dommeren dog ikke helt enig i, og den 18-årige belv fængslet indtil den 6. februar.

Han har sammen med sin forsvarer kæret kendelsen til landsretten.

En dansk cykeltstjerne er kommet med en meget overraskende melding om sommerens Tour de France.