Mand fundet livløs på den kolde asfalt

Søndag formiddag rykkede politiet massivt ud, da man fik melding om en død person på en parkeringsplads. Nu kan politiet fortælle mere om sagen.

Både betjente, hunde og folk fra Beredskabsstyrelsen ankom til Gudenåvej i Silkeborg, da man fik melding om manden, der lå livløs på asfalten.

Straks gik undersøgelserne i gang, mens politiet holdt kortene tæt ind til kroppen.

Midt- og Vestjyllands Politi kan nu oplyse, at manden, der blev fundet, er obduceret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Selvom der ikke er mange oplysninger at hente hos vagtchefen på nuværende tidspunkt, så kan politiet oplyse, at der ikke er grund til bekymring for borgerne i området.

Der er tale om en 80-årig mand.

“Dødsårsagen er endnu ikke endeligt klarlagt, men der er ikke noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse”, lyder det i opslaget på X.

Af hensyn til de pårørende har politiet valgt ikke at sige mere om sagen, afslutter vagtchefen.

I en anden alvorlig sag er en mand blevet anholdt i lufthavnen. Han er mistænkt for at stå bag en voldsom forbrydelse, hvor to unge mænd blev skuddræbt.