En mand er afgået ved døden efter et fald fra tredje sal på Østerbro.
Der er sket en tragisk hændelse på Østerbro i København.
Mandens pårørende er underrettet, skriver Ritzau.
Han har mistet livet, efter et større fald fra tredje sal fra en lejlighed.
Det oplyser Dyre Sønnicksen, der er vagtchef i Københavns Politi til Ritzau.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Klokken 10.35 tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en person var faldet ud fra fjerde sal. Efterfølgende viste det sig ifølge mediet at være et fald fra tredje sal.
Vagtchefen forklarer også, at der var tale om et selvmord.
Episoden har udspillet sig på Edvard Griegs Gade.
Ved udrykningspersonalets ankomst havde manden stadig puls, og man gjorde alt for at redde hans liv. Derfor blev han hastet til Rigshospitalet, hvor han modtog behandling.
Desværre stod mandens liv ikke til at redde.