Kvinde fundet død: Kender du hende?

Det har endnu ikke været muligt for politiet at finde navn eller oplysninger på kvinden, som blev fundet død på en mark onsdag eftermiddag. Derfor håber man på at finde hjælp i offentligheden.

Onsdag eftermiddag gjorde en landmand et chokerende fund på en mark. En kvindekrop lå på den mudrede mark og ved nærmere inspektion gik det op for landmanden, at kvinden var livløs.

Derfor slog manden alarm og politiet hastede ud til stedet. Et område blevet spærret af og undersøgelserne gik i gang, hvor de varede i længere tid.

På trods undersøgelserne og udmelding til offentligheden er der ingen tegn på, hvem den døde kvinde er.

Det fortæller vagtchef Allan Riis, Midt- og Vestjyllands Politi søndag til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Vi har fået et par henvendelser, men endnu har det ikke ført il noget”; fortæller vagtchefen til mediet.

Kvinden blev fundet på en mark Ovesø og Kystvejen i Thy, men det har været svært at finde pårørende til den afdøde, da hun ikke havde nogen papirer på sig.

“Der kan være mange forklaringer. Nogle gange kræver det samarbejde med udlandet. Der kan også være tale om en person, som bor et sted, hvor der ikke er mange naboer, der lige opdager, at man er ikke er der”, siger vagtchefen.

Kvinden beskrives som:

  • 65-75 å
  • 170 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Hun var iført mørkeblå jeans, en lyseblå fleece overdel med lynlås og en mørkeblå stjerne på venstre bryst og en lys dynejakke.

Ring 114, hvis du kan hjælpe med at identificere kvinden.