Kraftig brand i stor lade med halm

En stor udrykning er sendt ud til en brand i en stor lade. Der er kraftig røgudvikling på stedet.

Politiet og beredskabet er rykket massivt ud til en melding om brand i en lade. Den kraftige røgudvikling kan ses på flere kilometers afstand.

Der er halm og maskiner i laden og derfor har der været risiko for, at branden kunne sprede sig, men beredskabet har fået styr på situationen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden har spredt sig til taget på laden på Hobro Landevej i Tjele, men den har ikke nået at sprede sig til nærliggende bygninger.

Der er også dyr på ejendommen, men grundet beredskabets hurtige indsats, er ingen kommet til skade.

De mange udrykningskøretøjer kommer til at være på stedet i noget tid, da man fortsat er i gang med efterslukningsarbejdet.

Samme dag er der sket et alvorligt uheld, hvor flere ambulancer er fremme. Tre personer i en bil er kørt i grøften og ramt et træ.