Kendt mejeriprodukt fjernes fra butikkerne

Starten af 2025 kommer til at betyde, at et eller meget populært mejeriprodukt fra Arla kommer til at blive fjernet fra butikkerne
Osten er blandt andet solgt hos Rema 1000

Starten af 2025 kommer til at betyde, at et eller meget populært mejeriprodukt fra Arla kommer til at blive fjernet fra butikkerne

Arla forklarer fredag den 27. december i en pressemeddelelse, at en af mejeriets populære oste bliver fjernet fra hylderne i en periode i starten af 2025 – nemlig fra uge 2 til og med uge 6.

Det er tilsyneladende problemer med den seneste produktion og leverance, der har betydet, at kunderne nu må undvære osten Gammel Knas.

‘De 10 tons Gammel Knas, der ellers skulle være sendt ud til kunderne lige efter nytår, lever simpelthen ikke op til de høje kvalitetskrav, der er til både smag og tekstur, når det gælder en Arla Unika-ost,’ skriver Arla i pressemeddelelsen.

Efter planen kommer osten altså relativt hurtigt tilbage i butikkerne igen.

Hvis du allerede har købt Gammel Knas, skal du heller ikke være bekymret – det er kun leverancer, der endnu ikke har nået butikshylderne, som bliver tilbagekaldt.

“Selv i en periode med meget høj efterspørgsel på Gammel Knas, vil vi aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Derfor trækker vi den helt af markedet i en kort periode indtil den næste sending er klar,” siger Svenja Troll, direktør for Arla Unika, også i pressemeddelelsen.

I stedet for Gammel Knas opfordrer mejerigiganten forbrugerne til at købe varianterne Havgus og Efterglød.

Så er det sidste uge inden den nye lov træder i kraft, som kan forbyde dine benzin- og dieselbiler adgang i byerne.