Politiet er massivt til stede ved en skole i Örebro i Sverige, hvor der er meldinger om en “grov voldshændelse”.
Det skriver henholdsvis det svenske nyhedsbureau TT og det norske nyhedsbureau NTB.
– Folks liv er i fare, siger en pressetalsperson for det svenske politi Sophia Jiglind ifølge TT.
Aftonbladet skriver, at der skulle være et automatvåben involveret i hændelsen, hvilket dog ikke er bekræftet.
Også mediet SVT skriver, at der er mistanke om en skudepisode på skolen.
Svensk politi beskriver ifølge mediet situationen på skolen som omhandlende “dødelig vold”.