Hunden Buddy er blevet fundet hængt i et træ med grøn og orange reb om halsen.
Tirsdag den 1. april fandt man, på tragisk vis, en hund, der var blevet hængt i et træ.
Siden det grusomme fund, har politiet været på jagt efter en gerningsmand.
Den lille hund beskrives af politiets som værende en blanding mellem en malteser og en puddel, og siden fundet har lokalsamfundet naturligvis været særdeles investerede i sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi får rigtig mange henvendelser,’ bekræfter Lynn Thomsen, der er pressetalsmand hos politiet i Flensborg, til tvSyd.
Mediet beskriver, at hunden Buddy blev fundet hængt i et træ i et skovområde ved Engelsbyer Weg i det nordlige Flensborg.
Politiet har delt et billede af den hvidpelsede hund, hvor den ses med et stykke grønt og orange reb.
Ifølge politiet er det netop det reb, der er blevet brugt til at trække Buddy op i træet.
Ved hvem seneste ejer er
Grundet de mange henvendelser fra offentligheden, har politiet nu flere spor i jagten på gerningsmanden.
‘Vi har fundet frem til, hvem den seneste ejer af hunden er. Samtidig ved vi nu, at hunden hedder Buddy og at den sidste år blev indleveret på dyreinternatet i Flensborg,’ lyder det fra Lynn Thomsen.
Ifølge politiet har man i den kommende tid planer om at afhøre flere personer.
Strafferammen for dyremishandling kan, ifølge tysk lovgivning, give op til tre års fængsel.