Torsdag eftermiddag er to ambulancer og politiet hastet mod et, øjensynligt, alvorligt færdselsuheld. En bil er braget ind i et træ.
‘Bil kørt i grøft’.
Sådan beskriver Vejdirektoratets trafikkort et uheld, der har fundet sted torsdag eftermiddag. Her er både politiet og to ambulancer til stede.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet er sket på Rute 313 fra Nørre Aaby mod Assens mellem Stubberup og Salbrovad.
Billeder fra stedet viser en grå bil holde i grøften. Bilen har påkørt et træ, hvorefter minimum en airbag er udløst i køretøjet.
Om uheldet har medført personskade vides endnu ikke.
Presse-fotos.dk har kontaktet Fyns Politi i håb om at få uddybet uheldets omfang.
Det har dog endnu ikke været muligt at få fat i politikredsen.
En tragisk ulykke med dødelig udgang har fundet sted Skærtorsdag.

