Er det for meget? Kanye West poster vanvittigt billede på Instagram

Den altid kontroversielle musiker Kanye West har gjort det igen. På Instagram har han denne gang delt et billede af det vanvittige outfit han angiveligt har på i dag.

Kanye West har i mange år nok været det tætteste vi i den moderne verden kommer på en livliggørelse af udtrykket ‘gal eller genial’.

Hans musik har gennem flere årtier været elsket af personer over hele verden, men samtidig er han gang på gang gået alt for langt.

Da han i 2009 afbrød Taylor Swifts takketale under årets Grammy-uddeling var det kontroversielt. Kontroversielt var det også da hans kone smed tøjet på den røde løber til dette års Grammy Awards.

Som om det ikke skulle være nok, har Kanye West flere gange udtalt sig positivt om antisemitisme, og på Instagram har han nu endnu en gang formået at skabe røre i andedammen.

I et opslag på det sociale medie, har han nemlig søndag formiddag dansk tid slået et vildt billede op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet viser, hvad der øjensynligt er en Ku Klux Klan kutte med tilhørende hætte, og teksten ‘Outfit of the day’ (dagens outfit, red. oversat).

Tidligere har han blandt andet sat en t-shirt til salg på sin hjemmside, hvorpå der var afbilledet et hagekors.

Flere brugere i kommentarfeltet virker nu til endelig at have fået nok af musikerens udskejelser.

“Nej for helvede, jeg er fucking færdig med det,” skriver en person, mens en anden tydeligt fortvivlet følger skriver:

‘Donda (Kanye West’s afdøde mor, red.) døde ikke for det her (red. oversat).

Hvad synes du?

En Grammy-vinder lægger vejen forbi Danmark – og det er samtidig hans eneste optræden i landet i år.

Skærmbillede fra Kanye West’s Instagram.