Fra 1. juni kan mange danske husstande se frem til lidt ekstra luft i budgettet, når deres elregning kommer til at falde.
Så kan mange danskere endelig se frem til et fornuftigt fald i sin elregning. Mere præcist vil over 400.000 elkunder i Cerius’ forsyningsområde – som dækker store dele af Sjælland samt Lolland-Falster og omkringliggende øer – få en lavere elregning. Det skyldes, at netselskabet sænker tarifferne for transport af strøm med cirka 5 procent.
Det skriver elselskabet i en pressemeddelelse.
Elkunder sparer 26 millioner kroner samlet på elregning
Sænkningen betyder, at kundernes samlede elregning bliver 26 millioner kroner lavere. Det er fjerde gang siden begyndelsen af 2023, at Cerius skærer ned i transportudgiften. Dermed er elregningen nu lavere end før energikrisen ramte, oplyser funktionschef Cäthe Bay-Smidt fra Cerius:
‘Vi har lagt energikrisen bag os, og det er altid dejligt at kunne fortælle kunderne, at deres elregning bliver en smule mindre. […] Vi holder hele tiden øje med, om vi kan skrue ned for tarifferne. Og det er der altså luft til nu.’
Elektrificering giver plads til lavere priser på elregning
Ifølge Cäthe Bay-Smidt skyldes den positive udvikling, at elnettet i stigende grad benyttes af nye forbrugere. Det gælder både virksomheder og private, som bidrager til at fordele udgifterne. Særligt elbiler og varmepumper trækker store mængder strøm, og det samlede forbrug steg med 5,6 procent fra 2023 til 2024.
‘Over de kommende år vil det samlede forbrug vokse. […] Hvis vi kan fordele vores forbrug mere jævnt ud over hele døgnet, kan vi i netselskaberne prioritere vores forstærkninger af elnettet de steder, hvor udviklingen går hurtigst,’ forklarer hun med henvisning til den noget billigere elregning for mange.
Her er de nye el-tariffer fra 1. juni
De konkrete ændringer i el-tarifferne (inkl. moms) betyder bl.a. følgende for privatkunder i Cerius’ område:
- Spidslast vinter: falder fra 124,91 øre/kWh til 119,77 øre/kWh
- Højlast vinter: falder fra 41,64 øre/kWh til 39,92 øre/kWh
- Lavlast sommer/vinter: falder fra 13,88 øre/kWh til 13,31 øre/kWh
Et grønnere regnestykke
Selvom der skal investeres milliarder i udbygning af elnettet frem mod 2030, tror Cerius ikke, at det vil betyde højere transportpriser på kundernes elregning. Tværtimod vil de forsøge at fastholde et lavt niveau, fordi flere tilsluttes nettet og bidrager til at bære omkostningerne.
Med en stigende elektrificering af både industri og private hjem, og en strategi om at udnytte det eksisterende elnet mere effektivt, er meldingen fra Cerius klar: Fremtidens strømforbrug skal være både bæredygtigt og økonomisk fornuftigt for kundernes elregning.