Elbil bryder i brand ved ladestander tæt på Shell-tank

Tydelige flammer har raseret en elbil tæt på en ladestander ved en Shell-tank. Det har resulteret i en udrykning af flere brandbiler

Tidligt mandag aften kort efter klokken 17.00 er Østjyllands Brandvæsen til stede i flere udrykningskøretøjer på Rådhusgade i Odder.

Her er beredskabet rykket ud i forbindelse med meldinger om brand. Ifølge den indledende anmeldelse er der udbrudt brand i en elbil på gaden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den ødelagte elbil

Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at der er brand i en elbil, der står placeret ved en ladestander.

Billeder fra stedet viser, at brandvæsenet har indsat røgdykkere og trukket flere brandslanger ud af brandbilerne i forsøget på at inddæmme flammerne.

Kort efter ankomst til stedet er det lykkedes at få slukket braden, lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte.

Det er sket, før flammerne har nået at sprede sig til andre genstande eller natur. Til gengæld er større dele af køretøjet udbrændt.

Der er ingen personer, der er kommet til skade.

En eksplosion har rystet den københavnske vestegn – det har sendt en større udrykning af teknikere og efterforskere mod stedet sammen med en lang række andre myndigheder.