Efter angreb fra hjort: Genåbning af Dyrehaven udskydes

Arkivfoto.

Naturområdet skulle efter planen åbne for gæster i december, men Dyrehaven har nu besluttet at udskyde genåbningen yderligere.

I efteråret 2023 blev naturparken Dyrehaven lukket med øjeblikkelig virkning grundet et angreb fra en hjort.

Ulykken indtraf i september måned, da hjorten ledte efter mad hos nogle gæster. Det var samtidig ikke første gang en lignende hændelse havde fundet sted.

Som følge af ulykken blev det derfor besluttet, at man fremover ikke måtte fodre dyrene. Dette havde ellers været tillladt siden åbningen af Dyrehaven i 1933.

Til trods for forbuddet og mange advarselsskilte har flere gæster alligevel valgt at fodre dyrene.

Netop dette er en medvirkende årsag til, at genåbningen af haven er blevet udskudt yderligere.

I første gang forlyder det, at Dyrehaven bliver udskudt i en måned. December er nemlig en måned, hvor mange gæster befinder sig i naturparken. Og her vil personalet gerne sikre sig, at gæsterne ikke fodre dyrene.

Det siger arealansvarlig i Marselisborg Dyrehave, Stefan Boldsen Hansen, til TV 2 Øst.

“Vi åbner ikke dyrehaven som annonceret i december. Og det er, fordi vi mangler at få nogle af vores dyr ud herindefra. Og det skal vi have noget ro til,” siger han til mediet.

Der er nemlig ikke tiltrækkelig mandskab til at holde øje med alle gæsterne i juletiden, forklarer Stefan Boldsen Hansen.

Hjortene samlede sig i en flok

I forbindelse med ulykken, hvor en ældre kvinde kom til skade, skrev Aarhus Kommune en pressemeddelelse.

Her gav kommunen udtryk for, at det var uklart, hvorvidt den tilskadekomne selv fodrede dyrene i haven.

Mange gæster omkring hende gjorde dog.

Og det fik hjortene i Dyrehaven til at forsamle sig ved indgangen, hvilket skabte aggressiv adfærd blandt nogle af dyrene.

Hvis alt går efter planen, forventer Aarhus Kommune at åbne Marselisborg Dyrehave mandag den 6. januar.

Planerne om at åbne det nye museum er blevet udsat, da arkæologer har opdaget op mod 300 skeletter under en renovering af bygningen.