Trump med kæmpe nyhed: ‘En af de vigtigste i mange år’

Donald Trump

“Det er en så stor meddelelse, som det kan blive. Det er meget positivt. Det er virkelig, virkelig positivt,” siger den amerikanske præsident Donald Trump blandt andet

En af de helt store nyheder vil ifølge Donald Trump i de kommende dage ramme alverdens forsider.

Det vil være en melding, der er ‘en af de vigtigste meddelelser, der er blevet givet i mange år om et bestemt emne,’ siger præsidenten under et møde i Det Hvide Hus tirsdag aften med blandt andet Canadas premierminister Mark Carney.

Meldingen gentog Donald Trump flere gange under mødet, da han blandt andet talte om sin rejse til Mellemøsten i næste uge.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Her skal den amerikanske præsident efter planen besøge Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

“Jeg tror, at vi inden rejsen vil have en meget, meget stor meddelelse at komme med. Så stor, som den kan blive,” sagde Donald Trump under mødet og tilføjede:

“Og jeg vil ikke fortælle om hvad. Men det er meget positivt. Jeg ville fortælle, om det var negativt eller positivt – det kan jeg ikke holde ude. Det er virkelig, virkelig positivt.”

Donald Trump sagde samtidig under mødet i Det Hvide Hus, at det endnu ikke er helt sikkert, hvornår den kæmpe melding vil ramme forsiderne.

“Den meddelelse vil blive givet enten torsdag eller fredag eller mandag, før vi tager afsted, men det bliver en af de vigtigste meddelelser, der er blevet givet i mange år om et bestemt emne, et meget vigtigt emne.”

På sit eget sociale medie Truth Social har Donald Trump desuden delt en video med ordene: ‘A BIG ANNOUNCEMENT – COMING SOON!’.

Under mødet i Det Hvide Hus, da Donald Trump talte om den store meddelelse indskød Canadas premierminister Mark Carney desuden pludselig:

“Jeg sidder på kanten af mit sæde,” hvilket også fik pressen og Donald Trump til at grine.

Senere under mødet gentog Donald Trump endnu en gang lidt informationer om den store meddelelse, da snakken faldt på handelsrelationer med Canada og tolden på 145 procent mod Kina.

“Vi kommer til at komme med en stor meddelelse. Og jeg siger ikke nødvendigvis, at den handler om handel,” sagde Donald Trump, der tilføjede:

“Vi kommer med en stor meddelelse i løbet af de næste par dage. En meddelelse, der vil være så utrolig, så positiv. Og jeg siger ikke … Jeg vil ikke have, at I tror, at det nødvendigvis handler om handel.”

Derfor er det på nuværende tidspunkt altså ikke kendt, hvad den store nyhed vil omhandle.

Donald Trump rejser til Mellemøsten den 16. maj.

Nu sker det – Biden i hårdt angreb på Trump