Populær plantedrik er måske slet ikke så sund

Plantedrik i supermarked
Illustrationsfoto.

Nogle drikker det for klimaets skyld, andre drikker denne plantedrik, fordi de tænker, at det er mere sundt. Sidstnævnte er bestemt en sandhed med modifikationer.

Danskerne drikker mælk i store mængder.

Den ‘nye’ plantebaserede variant (plantedrik) har bestemt også vundet indpas.

Nu peger en ny undersøgelse dog på, at hvis man drikker plantemælk – også kaldet plantedrik – for at få de samme næringsmæssige ting, som mælk giver, så skal man altså måske lige tænke en gang til.

Nogle vælger altså plantemælk til, fordi det virker sundere. De kan både være lavet af havre, mandler, soya eller ris.

Almindelig komælk vides allerede at være gavnlig i form af både protein og vigtige vitaminer og mineraler, men det er altså ikke nødvendigvis tilfældet for plantedrikkene.

Det skriver Københavns Universitet om en undersøgelse i en pressemeddelelse.

”Der er helt klart et behov for, at vi skal spise mere plantebaseret. Men hvis man vil have noget ordentlig næring og tror, at plantedrikke her kan erstatte komælk, tager man altså fejl,” siger professor og seniorforfatter til studiet Marianne Nissen Lund fra Institut for Fødevarevidenskab i meddelelsen om den populære plantedrik.

Forskel på plantedrik og mælk

Mens mælk stort set er et færdigt produkt, når det kommer ud af koen, kræver havre, ris og mandler en masse forarbejdning for at blive konverteret til noget, man kan drikke. Derudover har alle de testede plantedrikke været udsat for en såkaldt UHT-varmebehandling (Ultra High Temperature), som mange kender fra den langtidsholdbare mælk, man ofte støder på i udlandet. I Danmark er den mælk, vi almindeligvis finder i kølemontren, lavpasteuriseret, hvilket er en langt skånsommere varmebehandling, forklarer universitet i pressemeddelelsen.

”Selvom salget af plantedrikke er stigende, er salget af komælk stadig større, og derfor giver man plantedrikke en hårdere varmebehandling, end man i Danmark giver mælk, så produkterne kan holde sig længere på butikshylderne. Men den behandling har omkostninger,” kommenterer Marianne Nissen Lund efterfølgende.

Der skrives videre, at hvor UHT-behandlet komælk, som forskerne har sammenlignet de forskellige plantedrik med, har et proteinindhold på 3,4 gram per liter, indeholder 8 af de 10 plantedrikke mellem 0,4 og 1,1 gram protein. Indholdet af essentielle aminosyrer er lavere i samtlige plantedrikke. Dertil kommer, at 7 ud af 10 plantedrikke indeholder mere sukker end komælk.

En 17-årig pige var på vej til skole. Hun blev fundet livløs. Politiet arbejder nu ud fra en ny teori om den frygtelige hændelse.