David Lynch er død

Den ikoniske filminstruktør David Lynch er død i en alder af 78 år.

Det skriver hans familie på hans Facebook-profil.

‘Der er et stort hul i verden nu, hvor han ikke længere er blandt os. Vi vil sætte pris på lidt privatliv på dette tidspunkt. Det er en smuk dag med solskin og blå himmel, så langt øjet rækker,’ står der blandt andet i opslaget.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

David Lynch er især kendt for spillefilmene “Blue Velvet” og “Mulholland Drive”, ligesom han også instruerede tv-serien “Twin Peaks”, som han selv spillede med i.

Han var i det hele taget en multikunstner, der ikke bare lavede film, men også har udgivet musik, fotokunst og litteratur.

Han har også instrueret både reklamefilm og musikvideoer.

David Lynch fortalte i august sidste år, at han var diagnosticeret med lungesygdommen emfysem, som formentlig er opstået som følge af mange års rygning.

Sygdommen ødelægger elasticiteten i lungerne og besværliggør vejrtrækning.

“Jeg elskede duften af ​​tobak, smagen af ​​tobak. Jeg elskede at tænde cigaretter. Det var en del af det at være maler og filmskaber for mig,” sagde han til People. 

Det var i 2020, at David Lynch blev diagnosticeret med emfysem, hvilket gjorde det svært for ham at trække vejret.

To år senere, i 2022, besluttede han at stoppe med at ryge, både for sin egen sundhed og for at kunne være der for sine fire børn.

Efter 25 år har det historiske danske museum nu endegyldigt truffet beslutning om at lukke for offentligheden.