Anders Matthesen afslører premieredato for ‘Ternet Ninja 3’ – den sidste film om den populære ninja, der kommer i de danske biografer.
Biografbilletterne til de første to film blev hurtigt udsolgt.
Nu kan danskerne glæde sig til endnu en runde med ‘Ternet Ninja’.
I de seneste to år har komikeren Anders Matthesen haft stor succes med komediefilmene ‘Ternet Ninja’, som oprindeligt blev udgivet som en bog.
Både bøgerne og filmene har opnået stor popularitet blandt danskerne, hvilket blandt andet afspejles i det høje antal solgte biografbilletter.
‘Ternet Ninja’ og ‘Ternet Ninja 2’ har således begge solgt lige under en million biografbilletter. Det gør filmene til nogle af de mest sete danske film i biografen.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
I sommeren 2024 udkom ‘Ternet Ninja 3’ i de danske boghandlere, og som forventet blev den revet væk fra hylderne.
Planen har altid været, at bogen også skulle laves til en film, og nu er premieredatoen altså blevet annonceret.
På sin Instagram-profil deler Anders Matthesen en kort video, hvor datoen for filmens premiere i de danske biografer bliver afsløret.
Her afsløres det, at ‘Ternet Ninja 3’ får premiere den 21. august til sommer.
Anders Matthesen afslører samtidig, at det bliver den sidste film med den populære figur.